URBANblog

Bogjunglen - en ny måde at sælge bøger på

marts 18th, 2011 by supramedia

Journalist og forfatter Søren F. Lillesøe fortæller her om et nyskabende koncept inden for markedsføring af specialbøger, nemlig Bogjunglen. Mikropublicering skal gøres enklere og billigere med læseren i centrum.

Kreativitet handler ikke kun om at tænke i nye sammenhænge og overraske. Man skal også have plads til at udfolde sit talent maksimalt muligt – rammerne skal være i orden. Økonomien skal spille, der skal være nok tid til stede, energien skal kunne række, og familien skal give én lov til at se brudstykker af livet som en legeplads.

Det er netop alle de omkringværende faktorer, der gør, at mange litterære talenter aldrig forbliver andet end litterære. Samtidig er det svært og tager en evighed at få en fod inden for på de etablerede forlag, og de mange mindre spillere tør ikke satse eller tilbyder egenbetaling og pebernødder til dessert.

Som forfatter kan der være nok at se til, og det kan derfor være svært at baske frit med vingerne. Jeg har selv prøvet at skrive, markedsføre og udgive en bog. Det var svært, sjovt, lærerigt. Og pissehårdt. For at lette arbejdet for andre mikroforlæggere og forfattere har jeg en plan. Vi snakker ikke Egon Olsen, men en realistisk en af slagsen, der samtidig er helt lovlig.

Filosofien bag er simpel: Mange bække små gør en stor web-å. Idéen er at samle så mange forfattere, mikroforlag og books on demand-udgivere som muligt til et fælles onlineprojekt, som skal udgøre et kærkomment alternativ til større forlag og disses webbutikker.

”Våbnet” i min plan er en hyggelig webbutik ved navn Bogjunglen, der skal brandes som STEDET inden for bogtilbud, specialbøger og udgivelser fra mikroforlag. Det er kort sagt her, man kan finde restoplag til en god pris og ting, som ikke findes særlig mange steder. Projektet forefindes i beta-version på adressen http://www.bogjunglen.dk og er netop åbnet for handlende.

Jeg håber, at du tænker, branding via hygge og passion for særinteresser lyder interessant og kan se, at kollektivismen kan skabe fælles resultater. Men hvad er det, der gør konceptet godt for dig rent individuelt?

1 Gode webbutikker er dyre

Som markedet ser ud, koster det min. 10.000,- eksklusiv moms at etablere en webbutik, og der skal oveni bruges tid og penge på markedsføring og søgeordsoptimering på Google. Og så skal der etableres abonnementer på forskellige betalingskort og tilkøbes effektiv hosting. Alene de faste udgifter vil ligge på cirka 1.000 kr. om måneden ifølge bogen E-værksætteren. Hos os skal du kun betale et engangsbeløb i oprettelse samt en provision per bog, der sælges. Nemt og gennemskueligt.

2 En moderne butik skaber glade læsere
Mindre kendte forfatteres bøger præsenteres ofte dårligt på store webbutikkers sider (hvis de da ligger der). Hos Bogjunglen tilbyder vi to størrelser fotos for alle titler samt bladre-PDF, så kunden nærmest kan tage varen i hånden som i nærmeste Arnold Busck. Samtidig kan kunden læse mere om forfatteren eller forlaget gennem de links, vi lægger ud.

3 Teknologien øger kundegrundlaget
Nutidens forbrugere handler på nettet, men de skal også kunne finde det, de leder efter. For at skabe optimal tiltrækning af kunder vil vi løbende søgeordsoptimere hjemmesiden efter professionelle standarder og køre kampagner med onlineannoncer.

Desuden vil vi tilbyde funktioner på siden, der øger kundegrundlaget. På Bogjunglen kan kunden bl.a. anbefale en bog til sine venner via Facebook, tildele den pågældende titel stjerner eller skrive en anmeldelse og linke til den. Det vil forhåbentlig skabe trafik, og når kundegrundlaget er til stede, er det desuden vores plan at sælge bøger i en separat E-bogsbutik.

Det moderne samfund bygger på netværk, og Bogjunglen er et grønt, vildtvoksende koncept af samme art. Vær med til at gro med os!

Søren F. Lillesøe (f. 1979) er uddannet journalist. Han ejer kommunikationsfirmaet Supra Media/E-bøger.dk, der bl.a. udfører søgeordsoptimering og pressemeddelelser for virksomheder. Du kan læse mere på hjemmesiden http://www.supramedia.dk .

Hej Verden!

marts 18th, 2011 by supramedia

Velkommen til Urbanblog.dk. Dette er dit første indlæg. Rediger det eller slet det.
Hvis du er i tvivl om hvordan du gør, så kig i venstre side af forsiden på urbanblog.dk - der er hjælp og tips til hvordan du bliver en god blogger.